Rollerne der skal besættes:


ESAURA FOURNAIS:

Spillealder: Først i tyverne.

Esaura er i besiddelse af den slags indre styrke og beslutsomhed, der gør det muligt for en ung kvinde at undertrykke sine følelser for den hun elsker til fordel for det liv hun mener hun bør leve. Da hun senere indser at hun har taget fejl og alligevel ikke kan leve uden sin elskede Christian, er det den samme beslutsomhed, der får hende til at risikere alt for at vinde ham tilbage. Skønt Esaura er imødekommende, livlig og vellidt, er hun den, der sætter sine forpligtigelser over sine følelser og ofre sin ungdom for et højere formål, mærket af den melankoli, der følger med at bære for meget ansvar på alt for unge skuldre.

Stemmetype: Mezzo/belter


ABRAHAM FOURNAIS:

-Spillealder: 45 – 50

- Abraham er (som resten af de Reformerte) del af et samfund, der ikke har blandet sig stort med andre befolkningsgrupper siden deres indvandring til landet. Ikke alt for nordiske træk er derfor ønskeligt.

Abraham har det meste af sit voksne liv arbejdet stædigt og målrettet for at opretholde og styrke det traditionsbundne Reformerte samfund han lever i. Dette arbejde har været én lang flugt fra de følelser, der engang næsten kostede ham alt, og som han, mere end noget andet frygter at blive indhentet af. Abraham er et stædigt, hårdt og indestængt menneske. Men Abraham har også en givende, kærlig og varm side. Ikke mindst over for sin datter Esaura, som han har opfostret alene, efter hendes mor døde i barselssengen, og som han elsker højre end noget andet.

Han bærer desuden præg af det opslidende markarbejde, han, dag efter dag, desperat udfører for at holde sine følelser i skak.

Stemmetype: Baryton / Bass-baryton


CHRISTIAN DUPONT:

Spillealder: Først i tyverne.

Christian er en åben, positiv og godhjertet ung mand, der har den styrke og det mod det kræver at tage de veje man mener det er nødvendigt at tage, uanset hvilke omkostninger det måtte have. Christian møder verden med oprejst pande, men har en, nærmest naiv, tro på det gode i livet, der gør ham sårbar overfor de sten skæbnen slynger efter ham. Christian er smed, og har det meste af sit liv levet alene mod sin mor, Jesabel, i den fattigdom Christians far efterlod dem i da han døde. Christian er desuden frivillig i hæren.

Stemmetype: Tenor


JESABEL DUPONT:

Spillealder: 45-50

Jesabel har levet et liv, der langt fra har været som hun ønskede det. Som ung forelskede hun sig i Abraham, men da hendes far modsatte sig forbindelsen valgte hun at adlyde og svigte Abraham. Hun blev senere gift med en mand, der drak og spillede sin formue op og efterlod hende til et liv i fattigdom med hendes eneste søn, Christian. Jesabel har hver dag af sit liv fortrudt at hun ikke valgte Abraham, som hun aldrig hold op med at elske, og er som en følge heraf mærket af savnet af det liv hun aldrig fik. Hun er dog stærk, og lever med oprejst pande på trods af de knæk livet har givet hende. Hun er et kærligt, varmt og roligt menneske, der har givet slip på den vrede og bitterhed hendes skæbne ellers kunne berettige hende til.

Stemmetype: alt / mezzo


JOSEPH DEVANTIER:

Spillealder: Midt i trediverne.

Joseph lever et dobbeltliv. Han er på overfladen et respekteret medlem af det Reformerte samfund og Abrahams forretningspartner og ven, men på sine forretningsrejser ud af byen, lader han sin mørke side skinne igennem. Joseph er en plaget mand, der søger lindring for sine egne mangler og nederlag i et spind af druk, spil og prostituerede som han er hjælpeløst fanget i. Hans venskab med Abraham er i virkeligheden en jagt på den formue Joseph har formøblet bort, men som den velhavende Abraham kan give ham tilbage det øjeblik Esaura bliver Josephs hustru.

Joseph er et koldt, beregnende menneske, der uden nogle hensyn forfølger enhver mulighed for at lindre smerten ved sit egen forpinte sind, men som samtidig er intelligent nok til aldrig at lade andre se den kamp han kæmper.

Stemmetype: Tenor eller bass/baryton


DORTHEA ANKER:

Spillealder: Først i tyverne

Dorthea er en udadvendt, glad og ubekymret ung kvinde, der lever sit liv uden den melankoli, der præger Esauras, liv. Hun er den fri og selvstændige datter af en smed i Odense, og hun forelsker sig hovedkulds i Christian da han bliver ansat som lærling hos faderen. Dorthea er umiddelbart en naiv, flirtende pige, men under overfalden gemmer der sig en stærkt og trofast kvinde, der er villig til at ofre hvad som helst for den hun elsker.

Stemmetype: Sopran


DIV. BIROLLER OG ENSEMBLET:

5 mænd og 3 kvinder

Forskellige stemmetyper